Stjerneforskers nye studie »punkterer« ideen om, at motion har særlig betydning for vægt

Da den amerikanske forsker Herman Pontzer for over ti år siden første gang fremlagde sin teori om vægttab, blev ideen slået ned af forskere over hele verden. Det kunne næsten ikke passe. Teorien ville vende alt på hovedet. Reklamer fra fitnesscentre fortsatte med at love slankere kroppe gennem motion, og på YouTube eksploderede videoer om vægttab via løb, træning og spinning. Men gennem årene har ideen om, at motion ikke for alvor hjælper til et vægttab, vundet frem, forklarer Jens Lund, der er postdoc ved Københavns Universitet og kropsvægtsforsker med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Forklaringen, som Herman Pontzer var den første til at komme med, går under navnet »constrained total energy expenditure« – på dansk »begrænset totalt energiforbrug«. Samme forklaring gør sig gældende i hans nyeste studie. Studiet »hiver tæppet væk under ideen om, at fedmeepidemien drives af fysisk inaktivitet«, siger Jens Lund, der har været med til at bedømme det nye studie. Studiet Den viden, som Jens Lund har om vægttab og motion, overrasker stadig mange, forklarer han. Men det studie, som for blot en uge siden blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift PNAS, viser det klart. De mange forskere – heriblandt Herman Pontzer – har sammenlignet over 4000 personer i 34 lande. De undersøgte, hvor mange kalorier personer fra de forskellige lande forbrændte over længere tid, og det viste ganske enkelt, at der ikke var den store forskel, efter forskerne havde korrigeret for kropsstørrelse. De fandt, at uanset om personerne boede i industrialiserede lande eller mindre industrialiserede lande, om de havde kontorjob eller gik mange kilometer hver eneste dag, forbrændte personerne omtrent det samme i hverdagen efter denne korrigering. I en artikel til The Washington Post fortæller Herman Pontzer, at inaktivitet dermed ikke er hovedårsagen til fedme i USA og andre steder. Jens Lund er enig i denne del af forskningsartiklen. »Det her studie er med til at punktere ideen om, at fedmeepidemien drives af fysisk inaktivitet. Ideen om, at for lidt bevægelse er en primær årsag til fedme, er begyndt at falde fra hinanden de sidste par år. Og det er det her studie med til at understrege,« siger han. En »overlevelsesmekanisme« Forklaringen er »constrained total energy expenditure«, og Jens Lund kalder det en »overlevelsesmekanisme« i vores kroppe. Hvis man for eksempel løber en tur og forbrænder 700 kalorier, så vil kroppen gøre alt, hvad den kan for at kompensere. Kroppen vil skrue ned for forbrændingen i dele af immunsystemet, ens sexlyst falder, betændelsesniveauet i kroppen falder, og du vil være mere tilbøjelig til at tage elevatoren eller andre ting, der minimerer din aktivitet resten af dagen. »Kroppen er fuldstændig fintunet til at modarbejde energiunderskud,« siger Jens Lund. Reelt vil man kun forbrænde cirka 65 procent af de 700 kalorier, som man har forbrændt på sin løbetur, fortalte Christoffer Clemmensen i en tidligere artikel på Berlingske. Det er dog sjældent nok til et vægttab, sagde han, og Jens Lund er enig i denne pointe. Men det er stadig en gåde for forskere, hvorfor kroppen reagerer sådan. »Mekanismen giver jo god mening hos slanke og normalvægtige mennesker, som har begrænsede mængder fedt at tære på. Men der, hvor vi fedmeforskere er på bar bund, er: det giver sgu ikke særlig god mening, at kroppen forsvarer fedtdepoterne lige så stærkt, hvis man vejer 200 kilo.« Disse processer kan have så stor effekt, at det totale daglige energiforbrug ender med at være nogenlunde stabilt – uanset om man har dyrket motion eller ej – lyder det fra ham, og han noterer, at der også er en anden mekanisme, som gør sig gældende: Motion gør os ganske enkelt mere sultne, og det modarbejder også et vægttab gennem en løbetur eller en time i fitnesscentret. Studier viser, at man kan få »meget, meget lidt vægttab ud af at motionere«. »Vi taler oftest kun om et-to kilo,« siger han. Den her mekanisme gør sig altså også gældende i dette studie og flere andre studier fra Herman Pontzer. Og den er vigtig. »Det her studie er med til at fjerne noget stigmatisering fra personer, der har overvægt eller svær overvægt. De bliver hele tiden bonget i hovedet med, at de skal bevæge sig noget mere, og de kan ikke få det til at give mening, fordi de opfatter dem selv som lige så aktive som alle mulige andre.« »Og det her studie kan jo være med til at forklare, at grunden til, at de er tykke, og andre er tynde, ikke har noget at gøre med, hvor meget de bevæger sig.« Hvad så? Herman Pontzer selv mener, at studiet viser, at vi skal rette blikket mod vores madvaner. »Vi bliver nødt til at fokusere på vores madvaner, hvis vi vil gøre en ende på fedmeepidemien,« skriver han i en tråd om studiet på det sociale medie X, og i The Washington Post har han samme forklaring. »Vores analyser tyder på, at det øgede energiindtag har haft omtrent ti gange større betydning end faldet i energiforbrug for udviklingen af den moderne fedmekrise.« Jens Lund mener, at denne konklusion kan være rigtig. Studiet beviser det bare ikke direkte, da det er et såkaldt tværsnitsstudie, siger han. »Den type af studie gør, at man ikke kan sige noget om årsagssammenhænge.« Han forklarer, at der er to mulige årsager til fedmekrisen og generelt til, hvorfor folk tager på. Den klassiske måde at se på det: Man spiser for meget, og man spiser det forkerte. Her bliver de overskydende kalorier deponeret i fedtvævet, og når man bliver ved med at overspise, så tager man på i vægt. En anden mulighed: Jens Lund forklarer, at vægtøgning også kan føre til et højere kalorieindtag. »Ligesom børn vokser og dermed har brug for mere energi i form af mad, så spiser nogle mennesker måske mere end andre, fordi deres fedtdepoter og krop langsomt vokser mere end andres. Man kan altså også se et øget kalorieindtag som en konsekvens af, at nogle mennesker er ved at udvikle fedme,« forklarer han. »Hvis vi vil knække fedmekurven, handler det ifølge denne tankegang måske ikke så meget om madvaner, men mere om først at forstå, hvorfor fedtvævet langsomt vokser hos nogle, men ikke hos andre.« Herman Pontzer og Jens Lund har dog begge en vigtig pointe. For selvom Herman Pontzers teori tilsyneladende kunne passe, og den har vendt alt på hovedet, skal vi ikke stoppe med at løbe en tur. Motion er stadig vigtig for vores sundhed. Det er bare ikke vigtigt for et vægttab. https://www.berlingske.dk/vores-liv/stjerneforskers-nye-studie-punkterer-ideen-om-at-motion-har-saerlig